Uendelige serier og udødelige klassikere

Øverst: Illustration fra Jules Vernes Rejsen til Månen, Émile Bayard et A. De Neuvill 1872 (https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Verne_-_Autour_de_la_Lune_(page_157_crop).jpg)

Ungdomsbøgernes glansperiode

Pigebøger, drengebøger og udødelige bøger

Når børnene voksede ud af billedbøgerne i 50´erne og 60´erne kunne de tilfredsstille læselysten med en række traditionelle pige- og drengebøger. For pigerne var der et væld af hestebøger i alle dramatiske afskygninger. En anden genre som Johanne Spyris (1827-1901) Heidi-bøger udfoldede sig med solbeskinnet alperomantik. Var pigerne til serier lå læsevejen åbne foran de mest udholdende med en uendeligt lang serie på intet mindre end 58 bøger om den friske pige Puk. Forfatteren var Lisbeth Werner, sådan rent formelt, for det måtte jo være en kvinde, der skrev pigebøger, skulle man tro; men Lisbeth Werner var et pseudonym for Knud Meister (1913-89) og Carlo Andersen (1904-70). Et makkerpar, der under egne faner og navne udfoldede Danmarks længste serie, Jan-bøgerne (1942-64). Knap hundrede fortællinger om sønnen af en politibetjent, den friske, lyshårede knægt, Jan, der (ofte) sammen med sin lidt kvabsede væbner, Erling, havde en beundringsværdig evne til at blive viklet ind i diverse mysterier. Og løste dem!

Af andre drengebøger er der Gunnar Jørgensens 10 bind om Flemming (1918-29), en serie og udviklingshistorie, som blandt andre sangskriveren Steffen Brandt (1953-) har erkendt sin begejstring for, dog med vanlig ironisk distance. „Prøv! – med Kærlighedens stærke Arm! – ” står der på bøgernes titelblad, og serien affødte i mange år lange og heftige debatter, både relateret til den pædagogiske diskurs, der er et gennemgående tema, men også bøgernes brug af ”frisk”, ungdommelig københavner-slang provokerede.

Professor i børnelitteratur Torben Weinreich (1946-) konkluderede dog om Flemming-bøgerne:

Hvor flere af Torry Gredsteds drengeromaner stadig kan læses som de spændingsbøger, de er, fremstår Flemming-bøgerne i dag uden egentlig dramatisk nerve og mere som dokumentation af en pædagogisk debat, som foregik i første tredjedel af 1900-tallet. Kampen stod mellem en stærkt disciplineret, terpende og straffende „sort” skole og Jørgensens og andres idé som en reformpædagogisk orienteret skole, hvor barnet og dets iboende ressourcer var i centrum

8https://bornelitteratur.lex.dk/Gunnar_J%C3%B8rgensen).

Når Weinreich betegner Flemming-bøgerne som ”dokumentation”, er det i historiefaglig terminologi mere korrekt at tale om en kilde til den pædagogiske debat, og under alle omstændigheder bliver bøgerne et væsentligt vidnesbyrd om skolemanden Gunner Jørgensens holdninger.

Voksne klassikere, nogle aspirerende til betegnelsen trivielle, andre verdenslitterære, blev gjort lettere tilgængelige blandt unge læsere, fordi forlagene bearbejdede og forkortede mange værker. Jules Verne, James Fenimore Cooper, Rudyard Kipling, Victor Hugo, Robert Louis Stevenson, Mark Twain, danske (næsten glemte) Carit Etlar m.fl. lagde bogryg til sproglige omskrivninger på flere niveauer. Gads Lette Klassikere og med højere lixtal, Gyldendals Udødelige Ungdomsbøger, solgte stort. Sidstnævnte serier fik ikoniske, let genkendelige forsider, tegnet af den uhyre produktive og meget anvendte illustrator, Robert Viby (1929-2001), mens et andet af tidens populære og flittige koryfæer, Axel Mathiesen (1882-1973) stod for omslaget på Flemming-bøgerne.

Flemming på Kostskole , Jules Vernes Jorden Rundt i 80 Dage. Omslaget af Robert Viby lever op til enhver kulørt Hollywood-eventyrfilm.

Disney - Eventyret om de lange tegnefilm

Der skulle lokkes nye generationer til bogreolerne. Efterkrigstiden blev perioden, hvor “ungdommen” blev en vigtig fase i livet og kom til at danne bro mellem barndommen og voksenlivet. Årene efter 1945 blev også en periode, hvor landet bevægede sig langsomt ud af økonomisk tilbagegang og stagnation, og hvor amerikansk kultur fik optimale vækstbetingelser i Danmark. Marshall-planens trækheste aka Massey Ferguson-traktorerne, økonomiske hjælpepakker, nye tværnationale

samarbejdsorganisationer skulle trække de vestlige lande ud krisen.

Og i kølvandet på varer og penge fulgte kulturen. De amerikanske musik med jazz og rock and roll bredte sig hastigt, og med krigens afslutning fik drømmefabrikkerne i Hollywood igen uhindret adgang til de danske biografer. Og det var velset. På tværs af generationerne formåede Disney-studiernes lange, animerede film at rumme både børn og voksne. I kunstnerisk, ambitiøst anlagte tegnefilm havde Disney på mesterlig vis nyfortolket klassisk historiefortælling, både de ældre eventyr som Snehvide (1937) fra Brødrene Grimms samlinger, men også nyere værker som Pinocchio (1940) af Carlo Collodi (1826-90). Den linje fortsatte Disney-studierne med efter krigen, hvor den første af de animerede langfilm blev endnu et af Grimm-brødrenes eventyr, Askepot (1950).

Klassikere kunne også formidles i andre formater end den traditionelle bog eller på film. Tegneseriehæfterne Illustrerede Klassikere, der var oversat til dansk fra den amerikanske serie Classics Illustrated, indeholdt intet mindre end 227 nytegnede værker, der blev udgivet i perioden 1966-76. Uanset det originale omfang blev romanerne skruet ned til bladets format på 52 sider.

Nedenfor: Flemming på Kostskole (https://samlinger.natmus.dk/dnt/object/348356#DNT-120540)

Jorden Rundt i 80 Dage:(ttps://www.piaper.dk/postkortkunstnere/Postkortkunstnere/Robert_Viby/Robert_Viby2.jpg)