En kongelig affære

Filmprogrammets forside (https://video.dfi.dk/filmdatabasen/36011/Kaerlighed%20ved%20hoffet_36011_Filmprogram.pdf?_ga=2.265965519.1943253603.1584027778-458629317.1580122071)

Struensee, stjernestøv og royale eskapader

Trakasserierne omkring Nikolaj Arcels En kongelig affære (2012) afspejler både rettighedsproblematikken og den historiske fortællings nedprioritering i forhold til de personlige tragedier, der afsluttede Struensees ”forbudte” forhold til den danske dronning Caroline Mathilde (https://www.ekkofilm.dk/artikler/kampen-om-caroline-mathilde/).

Enhver, der læst Per Olov Enquists fremragende roman, Livläkarens Besök, fra 1999 (på dansk 2000), kan uden større hindringer omsætte romanen til ”indre” film. Historien (både fortællingen og den ”videnskabelige”) har alt, hvad der skal til for at fænge.

Erik Balling havde siden 1970´erne, og dermed samtidigt med realiseringen af sit ultimative mesterværk,”Matador”, arbejdet på at filmatisere Danmarkshistoriens uden sammenligning mest intense, dramatiske og tragiske kærlighedsaffære, som nogensinde har udspillet sig i de royale gemakker.

Langt fra den eneste royale skandale

Fortidens ægteskabelige sidespring inkluderer Frederik IV, der regerede 1699-1730. Helt uden blusel praktiserede kongen bigami ad to omgange ved at blive gift til venstre hånd. Egentlig var han gift efter alle forskrifter i 1695 til Louise af Mecklenborg, moder til den senere konge og ærkefromme pietist, Christian VI. Første venstrehåndshustru døde i barselssengen i 1704. Den næste, Anna Sophie Reventlow, giftede Frederik IV sig med i 1711 efter at have bortført den unge pige mod familiens ønske. ”Lykkeligvis” døde den ulykkelige hunrej, Louise, i 1721, hvorefter Frederik ganske taktløst og til almindelig forargelse giftede sig med den ikke-fyrstelige Anna Sophie, den 4.april, to dage efter dronningens begravelse i Roskilde Domkirke. Men hverken Carl Ewalds noget bedagede værk fra 1907 eller Maria Hellebergs moderne kærlighedsroman om Frederik IV´s eskapader har fundet vej til lærredet (endnu).

Måske Frederik IV´s udskejelser mangler skæret fra oplysningstiden, en skizofren, utilregnelig regent, en henrettelse med et hoved på hjul og stejle, en alvorligt syg, bortgemt eks-dronning og et hemmeligt barn. I hvert fald strandede Erik Ballings projekt ganske enkelt, fordi finansieringen blev en uoverstigelig barriere. Nordisk Film tøvede, og Balling videregav alt sit materiale til to af sine gamle samarbejdspartnere med håbet om, at de ville lykkes.

Ad den omvej blev Per Olov Enquist involveret, da han på opfordring af Kasper Rostrup og Henning Bahs gav sig i kast med Danmarkshistoriens mest kontroversielle, myteomspundne, kongelige skandale. Hans roman skulle lægge grund til en stort anlagt spillefilm. Men heller ikke ved årtusindeskiftet lykkedes det at realisere projektet; de økonomiske bekymringer lagde projektet i graven, selv om de fleste i branchen ikke undsagde det åbenlyse potentiale.

Kærlighed ved Hoffet

Ret skal dog være ret. Allerede i 1912 havde Jørgen Lund og Søren Nielsens stumfilm, Kærlighed ved Hoffet” haft premiere i Kæmpe-Biografen på Åboulevarden i København, en biograf drevet af den tidligere mesterbryder og cirkusdirektør, Magnus Bech-Olsen.

Filmen ”Kærlighed ved Hoffet” skal ikke forveksles med Frederik Paludan-Müllers teaterstykke ”Kjærlighed ved Hoffet”, der blev skrevet 1831 og fik premiere på Det Kongelige Teater i 1834. Paludans stykke bæres af en noget mere munter stemning, inkluderende en ikke så elskværdig parodi på HC Andersen. Lund og Nielsens højstemte, stumme kærlighedsdrama vakte nogen morskab, fordi man i et par scener ikke havde fået fjernet nogle cykler, der forståeligt nok forstyrrede illusionen af 1770´ernes København. Filmen var nu heller ikke noget udstyrsstykke, ensemblet var begrænset, men man havde da optagelser, både inden- og udendørs (på lands og til vands).

Enquists kærlighedsroman blev en stor (også kommerciel) succes, og senere blev romanen forlæg til en opera (Bo Holten, 2009) og et teaterstykke (dramatiseret af Erik Norberg og Johanna Garp, 2015). Imellem disse to premierer kom så endelig filmen om Struensee og Caroline Mathildes kærlighedsforhold. Et dansk-svensk konglomerat (med Zentropa og Danmarks Radio fra dansk side) skaffede de nødvendige 48 mio. kroner på en 60/40-aftale med Det danske Filminstitut.

Stjernestøv - Mads Mikkelsen

I sin artikel fra Ekko pointerer Peter Rewers, at det var helt afgørende for projektets økonomi, at Peter Aalbæk Jensen fik Mads Mikkelsens tilsagn og interesse for rollen som Struensee. På den vis lægger ”En kongelig affære” sig op ad ”Titanic” og ”Michael Collins” (og reelt hovedparten af de allerfleste film). En nok så dramatisk, historisk filmfortælling sælger ikke blot på grund af godt skuespil. Som de allerfleste film skal der stjerner på plakaten. Den betegnelse levede Mads Mikkelsen fuldt op til, endog internationalt, efter medvirken i film som ”King Arthur” (2004), ”Casino Royale” (2006) og ”The Three Musketeers” (2011). Måske ikke alle lige vellykkede, men den danske skuespiller blev der lagt mærke til!

Dramaet forløb i omtrent 2 timer og et kvarter. Så var Mads Mikkelsen fjernet ved det statskup, som enkedronningen, Christian VII´s mor og hendes håndgangne mænd, fik sat i værk. skandalen var ubærlig, oplysningsfolkenes idéer for farlige, og de gamle magthavere ville tilbage. Det kunne hverken en dansk stjerne eller de historiske realiteter forhindre.

Så lang tid kunne forgængeren "Kærlighed ved Hoffet" ikke holde tilskuerne i biografen, mens dramet udspilledes over to akter og halvtreds scener. I lighed med andre af tidens store publikumssucceser som "Anarkistens Svigermoder "(1906), litterære film som "Kameliadamen" (1907) og især dramatiske spændingshistorier som "Røverens Brud" (1907) og den berømte "Løvejagten" (1907) var de fleste biografforestillinger sammensat af en forfilm, der havde karakter af nyheder, og en traditionel fiktionsfilm. Der var plads til både hverdag og drøm.

Nedenfor ses Københavns største biograf, mens stumfilmen regerede over filmlærredet:

Kæmpe-Biografen 1914 ses til højre, tæt på, hvor Åboulevarden krydser Blågårdsgade (https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/86384).