Disney -den lange rejse

https://www.acinemahistory.com/2019/12/the-jazz-singer-1927.html

Disney Brothers Studio

Et af de førende selskaber i Hollywood er The Walt Disney Company, hvis udvikling og ekspansion er helt unik historie. I 1923 stiftede brødrene Walter Elias (1901-66) og Roy Oliver Disney (1893-1971) tidernes mest indflydelsesrige og innovative tegnefilmsstudie.

Vejen var lang fra etableringen af det lille Hollywood-baserede produktionsselskab, der i sidste halvdel af 1920´erne kæmpede en lang og sej kamp for at overleve (Stegelmann 1989, s.38 ff). Teknisk var der svære forhindringer at overvinde, økonomisk stod det endnu værre til. Disney-brødrenes første forsøg med at få serien ”Alice in Cartoonland” til at hænge sammen gik efterhånden i tomgang. Det var komplekst med Alice, optaget i live action, og de animerede figurer og omgivelser. Disney-brødrene gik i første omgang konkurs, forlod hjemstaten Missouri og tog toget vestpå til Hollywood, filmindustriens Klondyke. I december 1923 havde Disneys selskab, som var det eneste animationsstudie i Hollywood, endelig færdigproduceret Alice’s Day at Sea.

De korte film skulle indgå som forfilm og appetitvækkere hos det stærkt voksende biografpublikum, men modtagelsen af Alice-filmene blev efterhånden lunken. Walt Disney´s ambition om at kunne blande real- og animationsfilm var blevet en betonblok om foden på kreativiteten. Filmenes økonomiske bagmand, filmproduceren Charles Mintz (1889-1939) fra Winkler Films, var konstant utilfreds, og serien blev sværere at sælge til biograferne. Publikum ville se noget nyt og anderledes. I stedet droppede Walt Disney hybriden mellem real- og animationsfilm til fordel for den ”rene” tegnefilm.

Disney skipper Universal

Sammen med sin gamle kompagnon, Ub Iwerks (1901-71), skabte Walt Disney en ny serie om Oswald the Lucky Rabbit, og det lykkedes Mintz at få Universal Studios med på vognen. Alt tegnede bogstaveligt talt lyst, men samarbejdet mellem Mintz, og Walt Disney revnede med et brag, da Disney efter den lange togtur til Mintz´kontor i New York nægtede at indgå en kontrakt med Universal på ringere vilkår, seriens succes til trods. Walt Disney mistede natten over de fleste af sine erfarne folk, der havde skrevet under på nye kontrakter med Mintz og Universal Studios, men ikke Ub Iwerks. Det var vitalt for Disney-brødrene.

Disneys afslag var dristigt, for Universal Studios var et af de få, store selskaber, der havde overlevet pionertidens mange udfordringer og konkurser. Stifteren af Universal, Carl Laemmle (1867-1939), var en tysk-jødisk immigrant, ankommet til USA i 1883. Laemmle anses af mange filmhistorikere som manden, der formede den moderne filmindustri og ikke mindst ”opfandt” Hollywood som filmby. Her opbyggede han Universal Studios, fordi der var billig jord, let tilgængelige naturområder i nærheden og, ikke mindst, kunne han udnytte Californiens fremragende klima med sol, varme og færre dage med regn og rusk, en indlysende fordel for planlægning af økonomisk rentabel filmproduktion. De samme gunstige forhold var en mangelvare i New York og Chicago, som var 1920´ernes åbenlyse alternativer (https://www.immigrantentrepreneurship.org/entries/carl-laemmle/).

Mickey Mouse - en stjerne i svøb

Laemmle var ikke blind for tegnefilmenes muligheder og Disneys talent, så det uventede afslag må have været en bet. Men Walt Disney var stålsat og ville ikke underskrive kontrakten med Mintz og Universal og tog desillusioneret toget hjem til Hollywood. Triumviratet med Ub Iwerks og Disney-brødrene skulle færdiggøre de sidste Oswald-film. Det var i sig selv en krævende proces, men i al hemmelighed, så Mintz´ ”overløbere” ikke fik færten, tegnede Iwerks dag og nat på sin og Walts helt nye og meget afgørende stjerne.

I 1928 debuterede Mickey Mouse, som egentlig var Ub Iwerks opfindelse (http://www.documentarytube.com/articles/ub-iwerks-the-forgotten-man-of-disney). Walt Disneys tro samarbejdspartner havde færdiggjort animationen af den 7 minutter lange Plane Crazy samtidigt med at have afsluttet de sidste, kontraktlige forpligtelser hos Universal Studios. Walt Disney tog dog selv æren for figuren, som han hævdede var skabt på togturen Manhattan – Los Angeles efter det famøse møde, hvor han brød med Charles Mintz. Det var nok symptomatisk for forholdet mellem den diskrete, anonyme Ub Iwerks og den udadvendte og selvrådige Walt Disney. Og antageligt var Walt Disneys fremturen den væsentlige grund til, at Iwerks forlod Disney i 1930 for at opbygge sit eget studio. Men i 1928 fungerede symbiosen stadig mellem de to kreative kræfter. Der var blot opstået et ret afgørende ”men”. Da den sort/hvide Mickey Mouse-tegnefilm var færdig, var Iwerks og Disney blevet overhalet af tonefilmens gennembrud i 1927. The Jazz Singer med Al Jolson (1886-1950) i hovedrollen satte helt nye standarder for filmen som kunstart, underholdning og (nyheds)medie (Stegelmann, 1989, s.56).

The Jazz Singer og tonefilmen

Som plakaten ovenfor fremhæver, er filmen en ”supreme triumph” for Warner Bros Production. der i løbet af få blev Disneys største rival på tegnefilms markedet med serier som Merrie Melodies og Looney Tunes. Lyden fik en helt afgørende betydning; også Mickey Mouse fik talegaver, og som det er de fleste bekendt, var det Walt Disney

Tonefilmen vandt i løbet af kort tid gehør hos publikum. Tilskuerrollen blev ganske vist mere krævende end hidtil, hvor man havde kun skulle forholde sig til de levende billeder og de ledsagende tekster, der for en kort stund afbrød, uddybede og forklarede handlingen. Den musik, der oftest ledsagede filmen, blev leveret af en, i folkemunde og en smule nedsættende sagt, klaverbokser, men musikken magtede faktisk at følge og forstærke filmenes dramatiske kurve. Reelt var der dog tale om underlægning, som var langt fra den kvalitet, filmmusikken med tiden udviklede sig til.

Den franske filmsemiolog, Christian Metz (1931-93), definerer fem primære kanaler, gennem hvilke en narrativ film fortæller (Brewster og Hanet, 1974, s.4). Lydsiden har fået en afgørende betydning. Hvor stumfilmen kunne ”nøjes” med billeder og tekst, tilføjede lydsiden yderligere tre kanaler: Musik, tale og støj/lydeffekter. Og heraf er kun billederne og ”støjen” kontinuerlige. James Monaco understreger, at netop lydeffekterne er af helt afgørende betydning for filmsproget og betegner disse som ”environmental sound” (Monaco 1981, s.180).

Tegnefilmen adskiller sig hverken i de kortere eller længere versioner fra den almindelige narrative film, hvad angår filmsemiologi­ens store fundamentale figurer — montage, kamerabevægelser, kæde af indstillinger, forbindelse mellem billede og lyd, sekven­ser og andre led i ”fortællekæden”. Reallyd er der forståeligt nok ikke i animation.

Disney, lyden og den ny stjerne, Donald Duck aka Anders And

Mens mange af de gamle stumfilmstjerner havde svært ved at tilpasse sig de nye tider og svandt bort i biografmørket, forstod Walt Disney straks, at lyd var kommet for at blive. Han holdt Plane Crazy tilbage fra premiere for med møje, besvær, en habil komponist, Carl W. Stalling (1891-1972) og sin stædige vedholdenhed at få sat musik til filmen. Ikke på den gammeldags biograf-pianist vis, men Iwerks lykkedes med at få klipningen og rytmen i sine billeder synkroniseret, så de matchede Stallings musik.

Men der var ingen producenter, som ville samarbejde med Disney, der desperat havde brug for et lydsystem. Det lykkedes først, da han fik kontakt med produceren Pat Powers (1870-1948), der havde patenteret et velfungerende lydsystem, Cinephone. Men efter at have fået sat lyd på den næste Mickey Mouse-film, Steamboat Willie, lykkedes det kun med møje og besvær at få programsat filmen. Men publikum i New York-biografen ”Colony” var begejstrede ved premieren i november 1928. Resultatet var imponerende, og filmen blev en ubetinget succes. Med tiden blev den sublime brug af musik og lydeffekter et kendetegn for alle fremtidige Disney-produktioner.

(https://www.disneyplus.com/da-dk/movies/steamboat-willie/1Lh1k4ammOG5)

Disneys korte, eminente tegnefilm var ikke kun førsteklasses film-håndværk, men indeholdt deres helt særegne og originale ”persongalleri”, ofte sat i et univers, som de fleste amerikanere kunne nikke genkendende til. Til tider om- og nyfortolkedes de mest kendte og elskede eventyr og fortællinger, som appellerede til både voksne og børn. Disneys tegnefilm blev snart efterspurgt som forfilm, pengene begyndte at klinge i kassen, og Disney- brødrene investerede den stigende indtjening i bedre studier og udstyr.

Nye, funklende stjerner kom til. Donald Duck/Anders And, debuterede først i 1934 i The Wise Little Hen og har siden da spillet med i omkring 150 kortere og længere film. En imponerende energi og evne til at holde sig evigt ung. Mens Mickey Mouse vedblivende var selskabets største stjerne og varemærke på hjemmemarkedet, blev den ofte koleriske, men også velmenende Anders And europæernes favorit. Hans sammensatte personlighed giver figuren et langt større spillerum end den uendeligt sympatiske, retlinede og pæne Mickey Mouse. Forskellen mellem europæerne og amerikanernes præference er tankevækkende set i forhold til de to stjerners personligheder.

https://www.thevintagenews.com/2016/08/02/disney-produced-propaganda-films-u-s-government-world-war-ii/

https://archive.org/details/TheNewSpirit

Anders And demonstrerede også samfundssind og blev i den lidt over syv minutter lange The New Spirit fra 1942 talerør for The US Treasury Department med sin opfordring til at betale skat og derved bakke op om den amerikanske krigsførelse. Filmen blev i 1943 nomineret til en Oscar som bedste dokumentarfilm. Det viser med al tydelighed den kunstneriske alsidighed hos Anders And.

Disneys store satsning

Disney Brothers Cartoon Studio´s kunstneriske ildsjæl og økonomiske vovehals, Walt Disney, havde få år før krigen mod alle odds satset selskabets hidtidige indtjening på en tegnet langfilm (Snow White and the Seven Dwarfs fra 1937). Advarselslamperne blinkede, og mange kritikere havde bortdømt projektet. Men Disney fik sin investering hjem – og mere til. CNBC (oprindeligt Consumer News and Business Channel), den amerikanske betalingskanal med primært nyhedsstof omkring økonomi og forretning, vurderede i 2019, at Snow White and the Seven Dwarfs ville ligge på en 10.-plads på listen over film med den største indtjening i USA, korrigeret for inflation (https://www.cnbc.com/2019/07/22/top-10-films-at-the-box-office-when-adjusted-for-inflation.html). Brødrene Walt og Roy Disney fortsatte med at investere energi, idéer og penge i nye, lange tegnefilm, hvoraf flere har opnået kultstatus og stadig inspirerer tegnere og instruktører verden over. Men det havde ikke en vej uden alvorlige bump, og selskabet var dybt afhængigt af at lykkes. Hver gang!.

https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/snehvide-og-de-syv-dvaerge

Tekstning eller synkronisering

Animationsfilm har (antageligt haft en stor fordel i en større, universel appel og et koncept, der lettere kunne tilpasses et andet marked end det amerikanske, specielt gennem lydsynkroniseringen og muligheden for at nå et yngre og ikke-engelsktalende publikum, der ville have haft store problemer med at læse undertekster. Det er en besværlig ”omvej”, der fjerner tilskuerens øjne fra det store billede og ned til ”bunden” med det ofte hastigt skiftende felt med tekst.

Tekstning er i det hele taget problematisk i forhold til perceptionen af billederne, hvor der ikke er taget hensyn til det. Stumfilmen løste derimod problemet ved at den forklarende tekst fremkom på sit eget stillbillede.

I Danmark er der, ikke mindst med Disneys tegnefilm, etableret en tradition for synkronisering i en kompetent og kunstnerisk høj kvalitet, der nøje er blevet kontrolleret, korrigeret og godkendt af Disneys egne folk. Det er svært at finde mange danske kritikere, som ikke har drysset stjerner ud over Preben Kristensens flaskeånd, ”Genie” i Aladdin eller ”Woody” i Pixars udødelige Toy Story-serie.

Til gengæld er billedet, lidt søgt formuleret, anderledes, når det kommer til den traditionelle spillefilm med ”levende” skuespillere. Her er der ikke tradition i Danmark for at eftersynkronisere udenlandske film. Det kan være svært, selv for lynlæsere, at følge billedsiden. Den klassiske biograffilm har ikke de indlagte pauser, som tv-mediet hurtigt tilpassede sig til, fordi dagligstuen distraherede publikums opmærksomhed. Erik Balling formulerede det meget passende med, at tv-seeren skulle kunne nå at hente en kop kaffe og stadigt være med.

Det står i modsætning til biografernes strengt disciplinerende indretning, hvor der kun er et sted at se hen, nemlig lærredet. Når reklamerne er slut, træder biografsalen i karakter med mørke, faste, polstrede stole og normer om, at man ikke småsnakker, smasker og slubrer. Det er en tilskueradfærd, som er under stærkt pres. Ikke kun fra bimlende mobiler, som man inden filmen bedes slukke, men også megakræmmerhus med popcorn og tønder af sodavand, der er en vigtig del af biografernes forretningsmodel og indtjening.

Tiderne ændrer sig hastigt - fjernsynets fremmarch

Disney-brødrene forstod, at verden forandrede sig hastigt, og at fjernsynet og reklamerne havde en stor fremtid foran sig. Juledag 1950 præsenterede Disney i samarbejde med Coca Cola One Hour In Wonderland, sendt på NBC kl.16-17 over hele USA, fleksibelt i forhold til tidszonerne (https://www.youtube.com/watch?v=8WmD1Xt-MaY). Programmet var filmet og i god, teknisk kvalitet i modsætning til mange af de TV-produktioner, som 1950´ernes hastigt voksende efterspørgsel kunne byde på. One Hour In Wonderland var ligeledes en snedigt udtænkt promotion til ”Alice In Wonderland” og blev starten til Disney-koncernens satsning uden for det traditionelle biografmarked. Programmets anslag er en julemand, hvor pakkerne på magisk vis springer op i hænderne på ham. Og ud af en pakke træder en Coca Cola-nissepige med ”the wholesome, delicious Coca Cola”, som nydes i tusindvis af amerikanske hjem. Efterfølgende præsenteres Disney-programmet for hele familien, indledt af bugtaleren Edgar Bergen (1903-78), der skal besøge Disneys studier.

Edgar Bergen hed oprindeligt Berggren, var født af svenske indvandrere og optrådte i årevis med sit alter ego, dukken Charlie McCarthy. Makkerparret, Edgar Bergen og Charlie McCarthy, var primært kendt fra radio, hvilket er ret besynderligt for en bugtaler. Men duoen fungerede i radioen og kunne igennem flere år trække mange lyttere til højttalerne. I længden tabte radioen det økonomiske slagsmål til fjernsynet, som tiltrak de store sponsorer og reklamer.

One Hour In Wonderland-konceptet viste sig uhyre levedygtigt. Walt Disneys TV-shows fandt også vej til Danmark, og på Danmarks Radios altdominerende og i mange år monopolkanal slap seerne for reklamerne. Tiderne ændrer sig, og med udgangen af 2022 forsvandt Disney-Sjov efter mere end 30 år på fredagsprogrammet. DR lovede dog højt og helligt ikke at røre ved det traditionelle ”From All of Us to All of You”, Disneys Juleshow, der havde været på hovedkanalen siden 1966 i forskellige udgaver. I begyndelsen indledte Walt Disney himself, og programmet var med danske undertekster.

Disney får konkurrence

Disney-selskabet har haft sine op- og nedture og blev især udfordret af nye, kreative aktører på animationsmarkedet. Selskabet var længe om at inkludere computerteknologien, men løste det, simpelthen ved at købe det særdeles succesrige Pixar, mens konkurrenten Universal opkøbte et andet stort selskab, Dream Works, som instruktøren Steven Spielberg (1946) havde været med til at grundlægge. Filmproduktion er underlagt markedets luner og investorernes forventninger. Når Disney proklamerer, at man ligefrem har en verdensomspændende mission, der inkluderer at være førende i underholdningsbranchen, er der en grænse for, hvilke historier selskabet vil formidle. Og på den front adskiller selskabet sig ikke fra filmproduktion i langt mindre skala. Når det offentlige, staten, støtter nye film, er det heller ikke med lukkede øjne.

“The mission of The Walt Disney Company is to entertain, inform and inspire people around the globe through the power of unparalleled storytelling, reflecting the iconic brands, creative minds and innovative technologies that make ours the world’s premier entertainment company” (https://thewaltdisneycompany.com/).

https://theartofventriloquism.wordpress.com/2016/01/04/know-your-ventriloquist-edgar-bergen/